© 2019 by LCKInvest.com

SÅDAN FOREGÅR EN 

HYPNOSESESSION HOS MIG

Når du kommer hos mig til hypnoseterapi, 

starter vi med en samtale for at afdække 

problemet. Denne samtale er meget vigtig,

da vi her finder ud af, hvad du ønsker i stedet

for problemet, og sammen formulerer vi så et mål. 

Samtalen varer ca. 20-30 minutter.

Sessionen starter med, at du føres ind i en meget behagelig og dybt afslappet trancelignende tilstand ved hjælp af mine kommunikative teknikker. Det kan for eksempel være gentagelser af de samme sætninger med små variationer, der fremmer fokus og koncentration omkring de ændringer, du ønsker.

Jeg bruger altid metaforer, der fremmer trancen og får dig til at slappe godt af.

 

Under selve hypnosen bliver du “programmeret” til at nå målet ved hjælp af de ressourcer, der bliver fundet i det ubevidste sind. Jeg giver forskellige instruktioner til det ubevidste sind, der ændrer gamle mønstre til mere konstruktive tanker og dermed en mere hensigtsmæssig adfærd.

 

Typisk er en del af bevidstheden til stede under hypnosen, og du hører alt, der bliver sagt. Ofte hører jeg mine klienter sige, at de ligesom “var lidt tilstede og så alligevel ikke”.

Det er også almindeligt, at man bevidst glemmer det igen bagefter, mens det ubevidste sind vil huske alt og føre en positiv forandring ud i livet.

Når hypnosen afsluttes, bliver du på en blid og behagelig måde ledt tilbage til virkeligheden.
Du får al den tid, du har 
brug for til at komme tilbage til virkeligheden, så du har det behageligt, før du forlader sessionen.
Fælles for samtlige af 
mine klienter er, at de bagefter beskriver behandlingen som  “fantastisk behagelig” og “blid”.

 

Når man arbejder med hypnose over flere gange, kommer man som regel dybere og dybere for hver gang. 

Netop derfor anbefaler jeg altid mindst tre sessioner.

 

Efter hypnosen taler vi om, hvordan det var og lægger sammen en plan for et videre forløb, der altid omfatter selvhypnose og i langt de fleste tilfælde også yderligere session(er) efter 1-2 uger.

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now